header banner
Default

Test: Dette er den bedste ketchup


Hvis man ikke har hjemmeboende børn, og hvis man aldrig sætter burgere eller pølser på menuen, så har man sandsynligvis heller ikke ketchup stående. Medmindre man er en af dem, der faktisk bruger ketchup som sauce på det meste.

Det er især sidstnævnte måde at omgås ketchup på, der er en væsentlig årsag til, at produktet har et noget blakket ry blandt mennesker, der mener at have en god madkultur.

Med ketchup får man typisk ret meget sukker i sin mad, og der er ret mange steder, ketchup ikke hører hjemme – på kartofler, på pasta, som grøntsagsdip … Men som udgangspunkt kan man vel ikke sige, at et godt ketchupprodukt har noget at skamme sig over, og hvem kunne forestille sig sommerens burgere og grillpølser uden ketchup?

Hvem opfandt ketchuppen og hvor?
Tja, hvis man går etymologisk til værks, dvs. ser på ordets oprindelse, så er der slet ikke tomater med i billedet. Der er dem, der mener, at ordet ketchup kommer fra det malaysiske ord kechap, der betyder ’smag’, men som er en fiskesauce og ikke indeholder tomater. Andre mener, at det kommer fra det kantonesiske ketsiap, der også er en sauce, som ikke indeholder tomater. 

Hvem der var først med at lave noget, der minder om det, vi i dag kender som ketchup, lader sig ikke afgøre, og som med så meget andet har flere sikkert uafhængigt af hinanden haft gang i det samme.

De første egentlige opskrifter på en ketchuplignende sauce findes (vistnok) i USA i begyndelsen af 1800-tallet, men det er 100 % sikkert, at Henry J. Heinz grundlagde det firma i 1869, som i dag sidder på over 50 % af markedsandelen for ketchup på verdensplan. Det begyndte med revet peberrod på glas, og i 1876 kom ketchuppen så til. 

I Danmark var konservesfabrikken Beauvais først med at producere ketchup til danskerne, men først i 1930’erne. 

Danmark har dog på en måde en betydelig aktie i historien om ketchup, for den første egentlige burger blev efter sigende serveret af en dansker, den danske immigrant Louis Lassen, der langede en burger over disken på sin café, Louis’ Lunch, i New Heaven i 1895. Det er uvist, om der var ketchup med i spillet, men i dag kan ingen vel forestille sig en burger uden ketchup!

Hjemmelavet ketchup

VIDEO: Bedste af det bedste - Ketchup
Umut Sakarya

Man kan meget nemt lave sin egen ketchup – det er måske så straks sværere at få eksempelvis ens børn til at synes, at den smager bedre end den, man køber … Men i det hjemmelavede tilfælde har man fuldstændig styr på ingredienslisten, dvs. ikke mindst styr på sukkermængden, ligesom hjemmekøkkenet heller ikke gør sig i tilsætningsstoffer.

Opskrifterne er blot et klik væk på computeren, hovedingredienserne er flåede tomater fra dåse, sukker, eddike og krydderier efter smag. Alle ingredienser koges sammen, moses og pureres gennem en sigte og afkøles.

I Claus Meyers opskrift indgår også æbler, der søder og reducerer behovet for sukkertilsætning. Hvad æbler angår, så er det lidt af et stridsspørgsmål, om den særlige smag ved den klassiske, sødmefulde pølsevognsketchup skyldes indholdet af æbler, eller om det er en skrøne. Men ét er sikkert: Ketchup er kommet for at blive. 

7941e5c6462b42ffaaa69d68eb16193b

Stokes Tomato Ketchup

Det præcise tomatindhold er ikke oplyst, der står ”200 g i 100 g ketchup”, så altså meget tomat. Og det smager man; en dyb, intens tomatsmag og behagelig syresvag. Smager alt i alt ret godt. Tæt på at være den bedste, men der savnes lidt mere syrebid. 

Vægt: 580 g

Sukkerindhold: 20 g

Pris: 47,75 kr.

Kilopris: 82,33 kr.

Hellmann’s Tomato Ketchup

Minder lidt om ”Intet bord uden Bähncke” fra gamle dage, dog smager den bedre og er slet ikke så vandig, men stor karakter har den ikke. Til den meget billige pris må den dog siges at gøre det udmærket.

Vægt: 473 g

Sukkerindhold: 18 g

Pris: 12,00 kr.

Kilopris: 25,36 kr.

Don Antonio Organic Ketchup

Ifølge etiketten 220 g tomat pr. 100 g ketchup. Ret krydret, vækker mindelser om en Bloody Mary. Umiddelbart god og intens, men den krydrede smag trætter i længden.  

Vægt: 400 g

Sukkerindhold: 22 g

Pris: 44,95 kr.

Kilopris: 112,38 kr.

Heinz Tomato Ketchup Økologisk

Ikke voldsomt højt tomatindhold, 50 %, men til gengæld ganske sød, også for sød. Langt fra testens bedste, skønt den for mange er indbegrebet af ketchup.

Vægt: 570 g

Sukkerindhold: 24,8 g

Pris: 51,95 kr.

Kilopris: 91,14 kr.

BEDST: Beauvais Økologisk

Virkelig god og skarp smag og ingen forstyrrende krydderier. Dejlig skarp uden at være sur. Smag og behag er forskellig, men i min mund er den testvinder.

Vægt: 500 g

Sukkerindhold: 17 g

Pris: 39,95 kr.

Kilopris: 79,90 kr. 

Øgo Økologisk Ketchup (Netto)

Blot 16 % tomatkoncentrat og så er der ligefrem ’vand’ med på ingredienslisten. Det tynde udtryk både ses og smages, og så er der en bismag af julesmåkager. Ikke god. 

Vægt: 430 g

Sukkerindhold: 14 g

Pris: 12,50 kr.

Kilopris: 29 kr.

Australian Style Gourmet Ketchup

Minder om en blanding af HP Sauce og ketchup, a la en barbecuesauce. Smager fint, men falder lidt ved siden af i forhold til forventning om ketchup, idet den sådan set ikke smager af tomat! Og er ret dyr.

Vægt: 400 g

Sukkerindhold: 22 g

Pris: 54,95 kr. 

Kilopris: 137,38 kr.

First Price Øko Tomatketchup (Dagrofa)

Vand i varedeklarationen og ikke så meget tomat (36 %), men til gengæld krydret med kanel, nelliker og allehånde, så man får en mere markant smag af julekage end i Nettos Øgo. Så får man selvfølgelig også noget andet at tænke på, for ketchup smager den ikke af. Virkelig ikke rar, spar penge på noget andet.  

Vægt: 520 g

Sukkerindhold: 14 g

Pris: 15,21 kr.

Kilopris: 29,25 kr. 

Änglamark Økologisk Ketchup (Coop)

Meget højt tomatindhold og ret lav på sukker. Smagsindtrykket er dog mere tomatpuré end ketchup. Kedelig. 

Vægt: 500 g

Sukkerindhold: 13 g

Pris: 15,69 kr.

Kilopris: 31,38 kr.

Mutti Ketchup

Smager mestendels alene af purerede tomater, altså de brikker, man køber til suppe, sammenkogte retter, pastasauce etc. Ikke dårlig, men heller ikke så interessant igen. 

Vægt: 340 g

Sukkerindhold: 23 g

Pris: 18,95 kr. 

Kilopris: 55,74 kr. 

Konklusion

VIDEO: HELLFIRE TOMATO KETCHUP! Taste test!
The Fat Dane

Discountprodukterne Øgo og First Price var medtaget i testen, fordi det økologiske aspekt gav indtryk af et vist ambitionsniveau. Det skal man dog ikke lade sig narre af – begge faldt i den grad igennem. I de dyrere produkter med højt tomatindhold er det et spørgsmål om smag og balance i smagen, og her vandt Beauvais i ret tæt løb med engelske Stokes. 

Tomatindhold

VIDEO: TOMATO KETCHUP TASTE TEST & FUN FACTS! | Is this the World's Best Ketchup? | Heinz versus the World.
The Taste Test Channel

Indholdet af tomat er i sagens natur afgørende for produktet. Der er forskel på, hvordan produkterne angiver tomatindholdet; nogle angiver ikke den konkrete mængde, og der er forskel på, hvordan indholdet omtales, det kan være ”tomat”, ”koncentrat” eller ”puré”. Og så er der dem, der som Stokes angiver, at der går 200 g tomater til 100 g ketchup. 

I testen er tomatindholdet derfor kommenteret ved det konkrete produkt, men ikke medtaget som et direkte sammenligningsparameter ligesom eksempelvis pris. 

Sources


Article information

Author: Gabrielle Miller

Last Updated: 1702041482

Views: 962

Rating: 4.6 / 5 (34 voted)

Reviews: 98% of readers found this page helpful

Author information

Name: Gabrielle Miller

Birthday: 1936-07-28

Address: USNS Stanley, FPO AA 51430

Phone: +4589387753532083

Job: Air Traffic Controller

Hobby: Web Development, Camping, Scuba Diving, Dancing, Gardening, Role-Playing Games, Hiking

Introduction: My name is Gabrielle Miller, I am a expert, unwavering, courageous, enterprising, vibrant, resolute, skilled person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.